Det er en del af forberedelsen til det første lederjob at blive klogere på ledelse, og du skal, inden du går til første samtale, have gjort dig tanker om, hvilken slags leder du gerne vil være, og hvad der er vigtigt for dig, når du skal lede.
Ofte har ansøgere til lederjobs ikke har gjort sig sådanne overvejelser og har ikke et sprog for ledelse. De ved ikke, eller har ikke tænkt over, at der er nogle vigtige ledelsesværktøjer bl.a. motivation og anerkendelse, som de skal have gjort sig nogle tanker om, hvis de vil lede andre mennesker. De har ofte heller ikke gjort sig tanker om deres egne værdier.
Hvis du ikke er helt sikker på, hvilken slags leder du vil være, eller hvad der er vigtigt, når du skal lede, så tænk på en rigtig god leder, du selv har haft.
Hvad var det han/hun gjorde, der motiverede dig som medarbejder?
Hvad vil du selv gøre anderledes, når du bliver leder?
Observer og tal med nyudnævnte ledere:
Hvad gør de godt, og hvilke råd vil de give?
Overvej følgende spørgsmål:
Har du et forbillede som leder?
Hvad vil du være for en leder?
Hvordan er en god personaleleder?
Følg med her på bloggen, hvis du vil have yderligere inspiration til, hvordan du kører dig i stilling til dit første lederjob.