• Forside
    • Coaching
    • Karrierecoaching
    • Rekruttering
    • Workshops
    • Lederseminar
    • LinkedIn
  • Referencer
  • Om
  • Blog
Menu

Lederkarriere.dk

Street Address
City, State, Zip
Phone Number

Your Custom Text Here

Lederkarriere.dk

  • Forside
  • Ydelser
    • Coaching
    • Karrierecoaching
    • Rekruttering
    • Workshops
    • Lederseminar
    • LinkedIn
  • Referencer
  • Om
  • Blog

Behandl ansøgere med respekt

August 6, 2017 Sidsel Leonhardt
1,1.jpg

Det er min oplevelse, at langt de fleste arbejdspladser tager ansættelsen af nye medarbejdere meget seriøst. Gennem sommeren har jeg her på LinkedIn kunne følge med I et indlæg omkring spørgsmål og bemærkninger, som ansøgere er stødt på til ansættelsessamtaler. Indlægget viser, at det ikke altid er tilfældet.

I skrivende stund er der godt 100 personer, der har skrevet om deres oplevelser i kommentarer til indlægget, og jeg må indrømme, at jeg skiftevis trækker på smilebåndet og undres over de spørgsmål og bemærkninger, der tilsyneladende- udover de seriøse - også ryger over bordet til en ansættelsessamtale.

Ingen tvivl om at arbejdsgivere har de bedste intentioner, men jeg tænker, at der er dog nogle spørgsmål, som nok burde være undergivet selvcensur. Enkelte er sågar ulovlige at stille.

F.eks. fremgår det, at ansøgere er stødt på følgende eksempler:

Hvis du var et dyr, hvilket dyr ville du så være?

Vi overvejer at tage praktikanter ind. De skal mobbes, er du komfortabel med det?

Åh jo, du er jo lige blevet gift, så skal du vil snart have børn?

Vi havde egentligt set en mand i stillingen, men det kan da godt være, at vi kan få det til at fungere med en kvinde!

Der er flere grunde til at behandle ansøgere ordentligt i en ansættelsesproces og overveje grundigt, hvilke spørgsmål der stilles, og hvordan spørgsmålene vil blive opfattet af ansøgeren. Der er meget på spil i en samtale – også for ansøgeren. Mange ansøgere ser en ansættelsessamtale som en eksamen. De er nervøse, har forberedt sig godt og overvejet nøje, hvordan de skal præsentere sig selv og hvilke spørgsmål de skal stille. Hvad de bliver udsat for og spurgt om til en samtale, er noget de vil reflektere over bagefter – særligt, hvis de ikke får jobbet.

Udover respekten for ansøgeren og den situation han/hun er i, så bør virksomheden også tænke på sit ry og rygte. Som det nævnte indlæg er udtryk for, så deler ansøgere gerne ud af deres oplevelser med ansættelsessamtalerne. Og i sidste ende kan en uprofessionel ansættelsesproces skal virksomhedens ry og rygte med det resultat, at virksomheden ikke næste gang får samme antal kvalificerede ansøgere.

Mine anbefalinger til virksomheder i forhold til den gode og respektfulde jobsamtale er:

  • Forbered jer godt
  • Sørg for diskretion omkring ansøgerne, når de kommer og går  
  • Udarbejd en spørgeguide – med respektfulde spørgsmål
  • Stil åbne, korte og præcise spørgsmål og bed om eksempler
  • Tal ikke for meget selv og vær en nysgerrig lytter
  • Bliv ved med at spørge ind til et emne, hvis du ikke føler, at du har fået svar på dit spørgsmål. Omformuler evt. i situationen. Det er ikke nødvendigvis respektfuldt at stoppe med at spørge, hvis du ikke er sikker på, at du har forstået svaret
  • Hvis du sidder under samtalen og får en fornemmelse af noget, så spørg, så du får ansøgerens refleksioner og ikke beslutter dig på baggrund af dine egne antagelser
  • Hold fokus på de kompetencer, der er nødvendig for at udføre jobbet
  • Giv ansøgeren mulighed for at stille spørgsmål
  • Afslut samtalen med besked om, hvornår svar kan forventes
  • Tag kun referencer som du har fået ansøgerens tilladelse til at tage
  • Tilbyd telefonisk feedback til alle, der har været til samtale

Og i øvrigt tak til dem der deler deres oplevelser under jobsamtalen her på LinkedIn. Det er modigt, og det er der hvor LinkedIn fungerer bedst: Når rigtige mennesker deler deres egne erfaringer.

 

 

← Forbered dig godt og få dit første lederjobEr du LinkedIn-genert? →

LEDERKARRIERE.DK  - TLF.NR 31313963 - SDL@LEDERKARRIERE.DK